Data i DFI Profilbasen er indsamlet i målgruppen af personer 15-69 år, som har været i biografen inden for de seneste to måneder. Data indsamles online (CAWI) af analysebureauet YouGov via deres "Danmarkspanel". Der gennemføres 12 undersøgelser årligt og sammenlagt er der siden oktober 2007 gennemført mere end 155.000 interviews totalt – heraf 34.000 på danske film.
Alle spillefilm i biografen bliver målt, dog er der krav om en respondentbase på minimum 60 interview pr film. På danske titler der ikke opnår 60 interview, bliver målingen i DFI Filmprofilbasens resultater suppleret med data fra exit poll undersøgelser - siden August 2010.