Wikipedia:Hoodsid

Faan Wikipedia
Söl'ring   Fering   Öömrang   Halunder   Halifreesk   Wiringhiirder  
Bökinghiirder
  Karhiirder   Gooshiirder
Nordfriisk WIKIPEDIBökingharde.png aw Bökinghiirder
Wikipedia as en Online-Änsiiklopedii, wat fri tugunglik as än foon arkeniinj beårbed wårde koon.
Täisdi, 28. önj e Biikenmoune 2023 

17.059 artiikle aw Nordfrasch

HSUtvald.svg
Artiikel foon e moune
Heliumatoom. Di kärn ma tou protoone (rüüdj) än tou neutroone (gräin) as amjääwen foon tou eläktroone (gööl).

Atoom [frasch]

Dåt atoom as en submikroskoopisch struktuur, ju önj åle gewöönlik mateerii forkamt. Atoome bestönje üt subatoomische diile: elektroone, protoone än neutroone. Atoome heewe jü draft, ja tu kombiniiren am moleküüle tu bilen. En wåådermoleküül tun biispel bestoont üt tou wååderstufatoome än iinj sörstufatoom.
Atoome san da fundamentäle bägstiine foon e kemii än da wårde önj keemische reaksjoone uler tunintemååged. Dåt jeeft bloot 91 tüüpe foon chemische bägstiine unti keemische elemänte, da önj e natuur aw e jard fünen wårde. Ja wårde klasifisiird önj e perioodisch tabäle.

Nuvola apps xmag.png ... förter lees - widjer lees - lees widre - lees fiider

Artiikle foon iir moune än forsliik for di näiste moune

PL Wiki CzyWiesz ikona.svg
Wiist Dü dåt...


Naie artiikle üt iir moune

HSAktuell.svg
Nais
Uun't raadio - Önjt raadio
Friisk Funk (Fering)
Tjabelstünj (Nordfriisk, önerbreeken)
Nais foon diling (Frasch, önerbreeken)
Friesisch für Alle (NDR)
Uun a bleeden - Önj e bleese
2023
19. Janewoore: Google translate (heise.de) -> Google
2022
04. Detsember: Deutschland und Kasachstan (daz.asia) -> Kasachstaan, Manerhäide
26. Nofember: Ferteel iinjsen (ndr.de) -> Ferteel iinjsen
11. Nofember: Massentourismus üüb Sal (moz.de)
22. September: Mittagsstunde, film efter en buk faan Dörte Hansen (sueddeutsche.de)
15. September: Minderheitensprachen (swr.de) -> Manerhäide
14. September: Minderheitensprachen (wdr.de) -> Manerhäide
21. Jüüle: Jungfräiske Mäinskup werket för't Saaterfresk (nwzonline.de)
19. Mei: Interfresk draapen (bild.de)
02. Mei: "Echte Friesen" üüb Feer (welt.de)
28. April: Nordfriesen-Kreuzfahrt 2023 (shz.de) -> Nordfriislon
22. April: Friesisch-Schüler in NF (shz.de) -> Unerrucht, Nordfriisk
12. April: Friesentreffen (die-friesen.eu)
01. April: Fluuchplaats üüb Oomram (amrum-news.de)
07. Maarts: Dorfgeschichte -> Draage (ndr.de)
15. Janewoore: Nuurdfresk köögin (n|dr.de)


Nais foon iar


W-circle.svg
Änsiklopedii

DEU Kreis Nordfriesland COA.svgDEU Saterland COA.svgFriesland wapen.svgFraschlönj
Söl' - Oomram - Feer - E Hålie - Pälweerm - Noordströön - Hålilönj
Wiringhiird - Böökinghiird - E Gooshiirde - Karhiird - Ääderstää
Nordfraschlönj - Stääse än gemiinde - Nordfriisk spräke
Saaterlönj - Weestfraschlönj - Friiske spräke

Nuvola apps edu mathematics.pngÄksakte waasenschape
Biologii - Füsiik - Kemii - Stäärkunde - Matematiik
Kiik uk deer: Sliik foon e moune aw Wikispecies

Nuvola apps kuser.svgSosjåålwaasenschape
Fiilosofii - Histoori - Psükologii - Sosjologii - Spräkewaasenschap

Fragengesetz.gifPolitiik, rucht än seelschap
Eekonomii - Hoonel - Politiik - Rucht - Seelschap - Unerrucht

Icon tools.pngÖnjwånde waasenschap
Hiilkunde - Informaatik - Wääderkunde - Rümfård - Tächnik

Nuvola apps kcoloredit.svgKunst än kultuur
Arkitäktuur - Film - Kultuur - Literatuur - Musiik - Religioon - Måålerkunst

Edge-firefox.pngJü wråål
Geografii - Jü jard - Lönje - Spräke - Wrååldiile - Dåt åål

Crystal 128 date.pngListe än tabele
Liste än tabele - Kaländer





HSDagensdatum.svg
Jüdeer moune ...
  • Biikenmoune (mo.), Febrewoore (öö.) (fe.), Febriwaari, Febrewaari (sö.)


Nis A. Johannsen
Jens Emil Mungard
Brunhilde Hagge
Lorenz F. Mechlenburg
Hein Hoop
Carl L. Jessen
Christian Jensen
01. Kaarl I. (Portugal) † 1908
02. Valéry Giscard d'Estaing1926
02. Bertrand Russell † 1970
02. Johannes Petersen † 1992
03. Felix Mendelssohn Bartholdy1809
03. Grat Halagflud : 1825
05. Sir Christopher Wren † 1722
06. Massachusetts woort en dial faan a Ferianagt Stooten : 1788
06. Ludwig Ingwer Nommensen1834
06. Nei-Sialun woort grünjlaanj : 1840
06. Ronald Reagan1911
07. Oluf Braren1787
07. Nis Albrecht Johannsen † 1935
07. Grenaada woort suwereen : 1974
07. Uwe Herms † 2023
08. Jules Verne1828
09. Jens Mungard1885
10. Malcolm Guthrie1903
11. René Descartes † 1650
11. Hans-Georg Gadamer1900
11. Brunhilde Hagge1923
11. A Watikaan woort en suwereenen stoot : 1929
12. Chiile woort suwereen : 1818
13. Uwe Jens Lornsen † 1838
13. Jens Mungard † 1940
13. Michael Naura † 2017
14. Henriette Hirschfeld-Tiburtius1834
14. David Hilbert † 1943
15. Michelangelo † 1564
15. Lorenz Friedrich Mechlenburg1799
15. Serbien, natjunaalfeierdai
16. Hein Hoop1927
16. Sturemflud 1962
16. Boutros Boutros-Ghali † 2016
16. Litauen, natjunaalfeierdai
17. Giordano Bruno † 1600
17. Moritz Momme Nissen1822
17. Dr. Klaus Petersen1922
17. Prof. Dr. Jarich Hoekstra1956
17. Stäädfest uun Tirana, Albaanien
19. Larry Coryell † 2017
21. Piadersinj
22. Piadersdai
22. Arthur Schopenhauer1788
22. Carl Ludwig Jessen1833
22. Johann Frank1932
22. Andy Warhol † 1987
22. St. Lucia, suwereeniteet : 1979
24. Eestlun, natjunaalfeierdai
25. Myra Hess1890
26. Peter Andresen Oelrichs1781
27. At Dominikaans Republiik woort suwereen : 1844
28. Egypten woort suwereen : 1922
29. Christian Jensen † 1936
29. komt bluas uun skregeljuaren föör.



Kiik uk bai: Kaländer


HSContribs.svg
Nai artiikel schriwe

Wan dü en nai artiikel schriwe wäät,
dan krööge deer!

Commons-logo-31px.png
Commons
Bile än filme (tjüsch)
Wikinews-logo-51px.png
Wikinews
Nais (tjüsch)
Wiktionary-logo-51px.gif
Wiktionary
Uurdebök (tjüsch)
Wikiquote-logo-51px.png
Wikiquote
Sitaate (tjüsch)
Wikibooks-logo-35px.png
Wikibooks
Böke (tjüsch)
Wikisource-logo.png
Wikisource
Täkste (nordfriisk)
Wikispecies-logo-35px.png
Wikispecies
Sliike önj e natöör (nordfriisk)
Wikiversity-logo-41px.png
Wikiversity
Täkste for unerrucht (tjüsch)
Wiktionary-logo-51px.gif
Ängelsch Wiktionary
ma nordfriiske baidreege
Wikidata-logo.svg
Wikidata
Sentraal dootenbånk (tjüsch)
Wikivoyage-Logo-v3-icon.svg
Wikivoyage
Räisfäärer (tjüsch)
Wikimedia-logo.png
Meta-Wiki
Wikimedia stjöör än nuch mör projekte

NORDFRIISK

Deutsch Hinweis an alle, die kein Nordfriesisch sprechen

Nordfriesisch ist eine Sprache, die an der Westküste Schleswig-Holsteins im Kreis Nordfriesland gesprochen wird. Etwa 10.000 Leute beherrschen diese Sprache, wobei die Mundarten des Festlandes und die der Inseln (Sylt, Föhr, Amrum und der Felsinsel Helgoland) untereinander verschieden sind.
Die Sprache soll mit zwei Einwanderungswellen von der südlichen Nordseeküste hierher gelangt sein, im 8. Jahrhundert auf die Inseln und im 12. Jahrhundert in die Festlandsregion. Einige Ähnlichkeit findet sich mit dem Westfriesischen (Frysk), welches von wenigstens 350.000 Leuten in der niederländischen Provinz Friesland gesprochen wird, wie auch mit dem Saterfriesischen (Seeltersk), welches von etwa 2.000 Leuten in der Gemeinde Saterland im Landkreis Cloppenburg, Niedersachsen gesprochen wird.
(Du darfst gerne eine Übersetzung in Deiner Muttersprache hinzufügen.)

English Information for those who do not speak North Frisian

North Frisian is a language that is spoken on the German North Sea coast near the Danish border. It has about 10,000 speakers, in which the dialects of the mainland and those of the islands (Sylt, Föhr, Amrum, and the rocky island Helgoland) show mutual differences.
The language might have been brought there by two successive migration waves from the south coastal regions of the North Sea, in the 8th century to the islands and in the 12th century to the mainland. Some similarities can be noticed with West Frisian (Frysk), which is spoken in the Dutch province of Frisia by at least 350,000 people, as well as with Sater Frisian (Seeltersk) in the Saterland community, Lower Saxony, Germany, spoken by about 2,000 people.
(You may gladly add a translation in your mother tongue.)

Frysk Ynformaasje foar dyjingen dy't net Noardfrysk prate

It Noardfrysk is in taal dy't sprutsen wurdt oan de Dútske Noordzeekust flak bij de grins mei Denemark. Sawat 10.000 minsken behearskje dizze taal, wêrby't de tongslaggen fan it vasteland en dy fan de eilannen (Sylt, Föhr, Amrum en it rotseftige eilân Helgolân) ûnderlinge ferskillen sjen litte.
De taal moat yn twa opienfolgjende migraasjeweagen út de súdlike kustgebieten fan de Noardsee hjirhinne brocht wêze, yn de 8e ieu nei de eilannen en yn de 12e ieu nei it fêstelân. It hat in tal oerienkomsten mei ús Frysk en ek mei it Sealterfrysk (Seeltersk) dat fan sawat 2.000 minsken yn it Dútske Sealterlân yn Nedersaksen sprutsen wurdt.
(Heakje rêstich in oersetting yn dyn memmetaal ta.)

Nedersaksies Informasie veur luui die gien Noord-Fries praoten

t Noord-Fries is n taal die espreuken wörden an de Duutse Noordzeekust kortbie t geschei mit Denemarken. Um en bie de 10.000 meensen beheersen disse taal, waorbie de dialekten van t vastelaand en die van de eilaanden (Sylt, Föhr, Amrum, en t rotsachtige eilaand Hellegolaand) onderlinge verschillen laoten zien.
De taal zol in twee opeenvolgende migrasiegolven vanuut de zujelike kustgebiejen van de Noordzee hierheer ebröcht ween, in de 8e eeuw naor de eilaanden en in de 12e eeuw naor t vastelaand. t Hef n antal overeenkomsten mit t Westlauwers Fries (Frysk), dat espreuken wörden in de Nederlaandse provinsie Frieslaand deur ten minsten 350.000 luui, en oek mit t Saoterfries (Seeltersk) dat deur um en bie de 2.000 meensen in t Duutse Saoterlaand in Nedersaksen espreuken wörden.
(A'j willen ku'j n vertaling in joew moerstaal derbie zetten.)

Nederland Informatie voor degenen die geen Noord-Fries spreken

Het Noord-Fries is een taal die gesproken wordt aan de Duitse Noordzeekust vlak bij de grens met Denemarken. Ongeveer 10.000 mensen beheersen deze taal, waarbij de dialecten van het vasteland en die van de eilanden (Sylt, Föhr, Amrum, en het rotsachtige eiland Helgoland) onderlinge verschillen vertonen.
De taal zou in twee opeenvolgende migratiegolven vanuit de zuidelijke kustgebieden van de Noordzee hierheen gebracht zijn, in de 8e eeuw naar de eilanden en in de 12e eeuw naar het vasteland. Het heeft een aantal overeenkomsten met het Westlauwers Fries (Frysk), dat gesproken wordt in de Nederlandse provincie Friesland door ten minste 350.000 mensen, en ook met het Saterfries (Seeltersk) dat door ongeveer 2.000 mensen in het Duitse Saterland in Nedersaksen gesproken wordt.
(Voeg gerust een vertaling in je moedertaal toe.)

Afrikaans Inligting vir die wat nie Noord-Fries praat nie

Noord-Fries is 'n taal wat gepraat word aan die Duitse Noordseekus naby die grens met Denemarke. Omtrent 10 000 mense beheers hierdie taal, waarby daar onderlinge verskille is tussen die dialekte van die vasteland en die van die eilande (Sylt, Föhr, Amrum, en die rotsagtige eiland Helgoland).
Die taal sou in twee opeenvolgende migrasiegolwe vanuit die suidelike kusgebiede van die Noordsee soontoe gebring wees, in die 8ste eeu na die eilande en in die 12de eeu na die vasteland. Dit het party ooreenkomste met Wes-Fries (Frysk), wat gepraat word in die Nederlandse provinsie Friesland deur ten minste 350 000 mense, en ook met Saterfries (Seeltersk) wat deur omtrent 2 000 mense in die Duitse gebied Saterland in Nedersakse gepraat word.
(Voeg gerus 'n vertaling in jou moedertaal by.)