iOS (Apple)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se IOS. (Se også artikler, som begynder med IOS)
iOS
Del af Mac OS X-familien
IOS wordmark (2017).svg
Udvikler Apple Inc.
Først udgivet 6. marts 2008
Seneste udgave 11.0.1 (26 september 2017)
Platform iPhone
iPod Touch
iPad
Apple TV (2. generation)
Kernetype Hybrid Kerne
Kildekodetilgængelighed Lukket kildekode, bortset fra open source komponenter
Licens Ophavsretsligt beskyttet
Websted iPhone

iOS (tidligere iPhone OS) er et styresystem udviklet af Apple Inc. til iPhone, iPod Touch, iPad og 2. generation af Apple TV.

Dette operativsystem har ikke haft et officielt navn indtil udgivelsen af den første betaversion af iPhone SDK den 6. marts 2008. Inden da har Apple fortalt, at iPhone bruger OS X, som har en forbindelse til Apples styresystem, Mac OS X, der bruges på deres computere. Efter lanceringen af iPad og præsentationen af iPhone 4 har Apple ændret navnet fra iPhone OS til iOS.

Pr. oktober 2013 er der over 1 million applikationer til iOS, og der er blevet foretaget mere end 60 milliarder downloads fra App Store.

iOS 14.0[redigér | rediger kildetekst]

iOS 14.0 blev udgivet i september 2020. Facebooks Mark Zuckerberg angriber Apples IOS 14, da det styresystem kræver at brugerne giver deres eksplicitte samtykke til App-tracking. Det kan hindre Facebooks hidtidige omfattende Smartphone brugertracking, da brugerne nu får muligheden for at slå det fra.[1][2][3]

iOS 9.0[redigér | rediger kildetekst]

iOS 9.0 blev udgivet i september 2015. Læs mere på linket.

iOS 8.0[redigér | rediger kildetekst]

iOS 8 blev udgivet i september 2014.

De vigtigste ændringer fra forrige version er følgende:

  • Støtte for tredjepartstastatur
  • Handoff og Continuity
  • Flere apps inkluderet: Tips, podcaster, iBooks og Health
  • Støtte for iPhone 6 og iPhone 6 Plus
  • Nye udviklerværktøj
  • Tidsforløb og selvudløser i kamera-appen
  • Oprydning i varselscenteret
  • Familiedeling
  • iCloud Drive

Med IOS version 8.4 kom der en dansk version af Siri.

iOS 7.0[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. september 2013 kom Apple med iOS 7 til iPhone, iPad og iPod.

Designmæssigt trak iOS 7 store overskrifter, da Apple gik væk fra den tidligere direktør og nu afdøde Steve Jobs’ visioner for, hvordan ikoner skal designes. Med iOS 7 var det chefdesigner Sir Jonathan Ives, der bestemte designet.

Ives gik væk fra det skeuomorphism-designet, hvor ikonerne er inspireret af virkeligheden som boghylder i træ eller notesblokke med papir. iOS 7 har et mere fladt design og Apple fjernede også den farvede del i top og bund af egne apps – det giver en følelse af, at skærmen er større.

Blandt nyhederne i iOS 7 er let adgang til mest brugte funktioner. Apple kun få dage efter lanceringen af iOS 7 fortælle, at iOS 7 blev hentet ned til 200 millioner enheder i løbet af de første 5 dage.

iOS 7 fungerer med iPhone 4 og frem, iPad 2 og frem, iPad mini og iPod Touch fra og med 5. generation.

iOS 6.0[redigér | rediger kildetekst]

Den 19. september 2012 kom Apple med iOS 6 til iPhone og iPad.

iOS 6 var forbeholdt iPhone 3Gs, iPhone 4, iPhone 4s, iPad 2, den nye iPad samt iPod touch (4. generation). Den største nyhed i iOS 6 var, at Apple droppede Google Maps til fordel for sin egen Apple Maps med fuld navigation. Apple Maps fik voldsom kritik i begyndelsen, da bynavne, interessesteder (POI) og rute var fejlbebehæftede. Det blev der rettet op på i kommende opdateringer. En anden vigtig funktion, der kom med iOS 6, var Passbook-appen. Den er tænkt som stedet, hvor man samler alle sine billetter, boardingbilletter, koncertbilletter, værdikuponer og så videre.

Passport påkaldte sig store forventninger, men den har ikke helt få den ventede succes.

iOS 5.0[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. oktober 2011 annoncerede Apple version 5 af iOS, der udkommer i efteråret 2011 til iPhone og iPad. Blandt nyhederne er stemmestyring med Siri, der kan bruges til at spørge om kommende aftaler i kalenderen, hvad klokken er, hvor lang tid det tager at komme fra A til B og så videre. Med iOS 5 kommer også Notifikationscenter, hvor man kan se seneste beskeder og kalendernotificeringer. Apple introducerer også iMessage, der kan bruges til at sende beskeder til andre iOS-brugere gratis. Den vigtigste nyhed med iOS 5 var iCloud, der er Apples egen cloud-løsning, hvor man kan gemme billeder, dokumenter og musik i skyen.

iOS 4.0[redigér | rediger kildetekst]

Den 8. april 2010 annoncerede Apple version 4 af iOS, der udkommer i sommeren 2010 til iPhone, og til efteråret 2010 til iPad.[4] Blandt andet bliver det muligt at køre flere programmer på en gang, sortere programmer på hjemmeskærmen, og bruge iBooks, som før kun var tilgængelig for iPad. Muligheden for at køre flere programmer på en gang er dog forbeholdt iPhone 3GS, 3. generations iPod Touch samt iPhone 4.

Applikationer[redigér | rediger kildetekst]

iPhone OS version 3.0 indeholder følgende applikationer:

Ikke tilgængelig for iPod Touch
Ikke tilgængelig for iPod Touch
Ikke tilgængelig for iPod Touch (undtaget 4. Generation)
Kun tilgængelig for iPhone 3GS og derover
  • Stemmekontrol
Kun tilgængelig for iPhone 3GS og derover

Jailbreak[redigér | rediger kildetekst]

Jailbreaking er en metode hvorved man fjerner begrænsninger i iOS. Det kan fx være begrænsninger der gør at man ikke kan købe apps (programmer) andre steder end via Apples App Store. Jailbreaking findes til iPad, iPhone, iPod og Apple TV. I USA er det lovligt at foretage jailbreaking. Apple har forsøgt at forhindre det men uden held. Ifølge Apple kan man miste garantien på sit udstyr hvis man har jailbreaket det. I Danmark har man 2 års reklamationsret på hardwaren uanset om man har ændret i softwaren. Man kan via iTunes tage sikkerhedskopi af alt på sin ipad/iphone inden man jailbreaker så man bagefter altid kan rulle alle ændringer tilbage. I Danmark er det lovligt at jailbreake (men ikke lovligt at downloade piratkopierede apps), hvis telefonen går i stå er det dog ikke indbefattet af reklamationsretten.

De fleste jailbreak installerer programmet Cydia, som gør det muligt at hente tweaks og temaer (via såkaldte repos), der ikke er godkendt af Apple Inc.

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Mark Zuckerberg i hårdt angreb på nye privacy-tiltag i iOS 14: ”Apple er nu en af vores største konkurrenter”. Selv om Facebook onsdag aften kunne præsentere et overskud på 179 milliarder kroner, så var stemningen ikke udpræget god. I stedet lancerede Facebook-stifteren Mark Zuckerberg en række hårde angreb på Apple Citat: "...Den væsentligste årsag er, at Facebooks supervåben, de ekstremt målrettede annoncer, kan miste en del af sin effekt i takt med, at Apple udruller en ny funktion i styresystemet iOS 14. Med opdateringen til iOS 14 vil Apple kræve, at brugerne skal give deres eksplicitte tilsagn til, at Facebook kan få til lov at tracke brugerne, og det forudsiger Facebook vil give problemer...", backup
  2. ^ January 27, 2021, zdnet.com: Facebook's Zuckerberg takes aim at Apple's privacy pitch, motives with iOS 14 Citat: "...Facebook said its future results could be hurt by privacy changes in Apple's iOS 14...", backup
  3. ^ 01.12.2020, wired.com: All the Ways Facebook Tracks You—and How to Limit It Citat: "...On Mobile Devices...Doing so gives Facebook permission to log the Wi-Fi networks you connect to, the type of phone you have, the other apps you have installed, and more besides, as well as everything you do on Facebook itself. You can't stop all of this data collection, but you can curb it...Facebook isn't working in isolation here, and has many profitable partnerships with other apps and data brokers...", backup
  4. ^ Apple annoncerer version 4.0

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

ItSpire
Denne it-artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.