Radionuklid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

${\begin{aligned}&(1)&&_{92}^{238}{\mathsf {U}}\longrightarrow _{2}^{4}{\mathsf {He}}+_{90}^{234}{\mathsf {Th}}\\&(2)&&_{92}^{239}{\mathsf {U}}\longrightarrow _{-1}^{0}{\mathsf {e}}+_{93}^{239}{\mathsf {Np}}\\&(3)&&_{56}^{137m}{\mathsf {Ba}}\longrightarrow {\mathsf {\gamma }}+_{56}^{137}{\mathsf {Ba}}\end{aligned}}$

Uran-isotopen ²³⁸U er et radionuklid, og er således ustabil.

Isotopen kan afgive sin overskydende energi på tre måder: Ved
(1) fission (spaltning) af atomets kerne til to nye grundstoffer (He og Th),
(2) konvertering af en elektron og derved dannelse af et nyt grundstof (Np) eller

(3) ved afgivelse af gammastråling.

En radionuklid er et atom med en ustabil kerne, som er karakteriseret ved at overflødig energi enten kan gå til en nylig dannet partikel i atomkernen eller til et atomart elektron (intern konvertering). I processen som kaldes radioaktivt henfald omdannes radionukliden ved at udsende fotoner, elektroner, neutroner eller andre subatomare partikler. Disse partikler danner ioniserende stråling. Radionuklider forekommer både naturligt og kan fremstilles kunstigt.

Se også

• Radioaktiv isotop

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.