CIA
For alternative betydninger, se CIA (flertydig). (Se også artikler, som begynder med CIA)
| Central Intelligence Agency | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Etableret | 18. september 1947 | ||||
| Foregående |
| ||||
| Hovedkvarter | Langley, Virginia (McLean, Virginia) USA | ||||
Antal ansatte | 20.000 anslået[3] | ||||
| Årligt budget | $26.7 mia. $ i 1998[1] | ||||
| Ledelse | |||||
| Direktør | William Joseph Burns | ||||
| Vicedirektør | David S. Cohen | ||||
| Eksterne henvisninger | |||||
| Central Intelligence Agencys hjemmeside | |||||
Central Intelligence Agency, ofte forkortet CIA, er det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger. CIA har ansvar for indsamling og analyse af efterretning om udenlandske statsmagter, selskaber og personer. Etaten har også en betydelig paramilitær organisation. CIA har hovedkvarter i Langley, Virginia få kilometer vest for Washington D.C. tæt ved Potomacfloden, hvilket har givet agenturet det uofficielle ordsprog "Vi ses på Langley".
Organisation[redigér | rediger kildetekst]
CIA er organiseret i tre direktorater og et antal mindre enheder, kontorer og afdelinger.
- Direktoratet for efterretning (Directorate of Intelligence) er den analytiske afdeling i CIA, ansvarlig for produktion og formidling af efterretning om centrale udenrigsspørgsmål.
- Direktoratet for videnskab og teknologi (Directorate of Science and Technology) frembringer og anvender innovativ teknologi til støtte for indsamling af efterretning.
- Direktoratet for operationer (Directorate of Operations) er ansvarlig for den skjulte indsamling af efterretning.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
CIA blev dannet i 1947 af præsident Harry S. Truman. CIA var en efterfølger af Office of Strategic Services (OSS) fra 2. verdenskrig. OSS blev opløst i 1945. Den nye organisation skulle ligge under præsidentens kontrol. Militæret og FBI var imod at der skulle dannes en ny efterretningsorganisation. Alligevel blev Central Intelligence Agency og National Security Council dannet i september 1947.
I 1949 kom Central Intelligence Agency Act. Denne lov gav CIA anledning til at bruge hemmelige skattemæssige og administrative procedurer i sit arbejde. Loven fratog også CIA begrænsninger i brug af føderale midler. Den gav også CIA anledning til at skjule CIAs organisationsmæssige opbygning, funktioner, stillinger, titler, lønninger og antallet af ansatte.
CIA stod også bag et program med navnet PL-110. Det skulle få mange udenlandske overløbere gennem immigrationsmyndighedernes tjek uden store problemer, så de kunne få en ny identitet og økonomisk støtte.
CIA rapporterer direkte til Kongresskomiteen i den amerikanske kongres, men henvender sig også direkte til præsidenten. Den nationale sikkerhedsrådgiver er et permanent medlem af regeringen. Han har ansvaret for at orientere præsidenten i efterretningssager. Han repræsenterer alle amerikanske efterretningsorganisationer.
I 1988 blev George H. W. Bush den første CIA-chef, som blev amerikansk præsident.
Hemmeligt fangeprogram[redigér | rediger kildetekst]
CIA er blevet kritiseret for at "flytte" terrormistænkte rundt i verdenen og blandt andet flyve dem til lande der påstås at bruge tortur under forhør, — et program der begyndte under Bill Clinton i 1995.[6] Tidligere CIA-chefer har berettet at en person der havde politisk asyl i Danmark, den egyptiske mand Abu Talal fra den egyptiske terrororganisation al-Gama'a al-Islamiyya, var den allerførste person i programmet. Han blev fanget under en rejse i Kroatien, og CIA "flyttede" ham til Egypten hvor han blev henrettet.
DR1 påstod i et program den 30. januar 2008, at CIA har benyttet dansk luftrum og lufthavn i Grønland i forbindelse med CIA hemmelige fangeprogram.[7][8] De hemmelige flytransporter har også været i Danmark.[9] Nogle dage efter dokumentarfilmens udsendelse udtalte den tidligere chef for CIA's hemmelige operation i Europa, Tyler Drumheller, til Politiken at europæiske allierede i 2001 var blevet informeret om at CIA forbeholdte sig ret til at udføre "ensidige aktioner" i Europa.[10]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "CIA Frequently Asked Questions". cia.gov. 2006-07-28. Hentet 2008-07-04.
- ^ "Public affairs FAQ". cia.gov. 28. juli 2006. Hentet 2008-07-04. However, it was made public for several years in the late 1990s. In 1997 it was of $26.6 billion and in 1998 it was $26.7 billion
- ^ Crile, George (2003). Charlie Wilson's War. Grove Press.
- ^ Kopel, Dave (1997-07-28). "CIA Budget: An Unnecessary Secret". Hentet 2007-04-15.
- ^ "Cloak Over the CIA Budget". 1999-11-29. Hentet 2008-07-04.
- ^ Danmarks Radio, "CIA's første bortførte fange kom fra Danmark", DR Nyheder / Indland, 20. oktober 2007.
- ^ Danmarks Radio, "CIA's danske forbindelse", dr.dk/Dokumentar/tv/DR1.
- ^ CIAs hemmeligheder afdækket – dr.dk/Nyheder
- ^ Danmarks Radio, "CIA-fly har også været i Danmark" dr.dk/Nyheder/Indland.
- ^ Claus Blok Thomsen (2. februar 2008). "CIA-topchef: Europa kendte fangeplan". Politiken.
{{cite news}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Officiel hjemmeside (engelsk)
|
 | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |