iPadOS 15

Få arbejde til at
føles
 mindre som arbejde.

Med iPad kan du utroligt meget utroligt nemt. Og iPadOS 15 gør den endnu mere alsidig, så det bliver nemmere at få tingene gjort, finde og organisere oplys­ninger og få endnu mere ud af iPad.

Multitasking

Den store iPad-skærm er fantastisk til at arbejde med flere apps, så din produktivitet kommer op på et helt nyt niveau. Og med iPadOS 15 er mulighederne for multitasking nu nemmere at finde, nemmere at bruge og endnu mere effektive.

Ny Multitasking-menu

Tryk for at se den nye Multitasking-menu, som giver dig mulighed for at åbne apps i fuld skærm, Slide Over, Split View og i nogle tilfælde et vindue i midten, så du kan arbejde i flere apps sam­tidig.

Vælg en app

Når du vælger et layout til multitasking, får du adgang til din hjemmeskærm, hvor du kan se dine apps og vælge, hvilke du vil arbejde med sam­tidig.

Split View

Dine apps vises side om side. Swipe ned fra toppen af den app, du gerne vil udskifte, og vælg derefter en ny fra hjemme­skær­men.

Vælg en app

Når du vælger et layout til multitasking, får du adgang til din hjemmeskærm, hvor du kan se dine apps og vælge, hvilke du vil arbejde med sam­tidig.

Split View

Dine apps vises side om side. Swipe ned fra toppen af den app, du gerne vil udskifte, og vælg derefter en ny fra hjemme­skær­men.

Vindue i midten

Hold fingeren nede på en mail, note eller besked for at flytte den til midten af skær­men uden at forlade din aktuelle visning. Her finder du også Multitasking-menuen.

Den nye hylde

Med den nye hylde kan du se en apps åbne vinduer og hurtigt skifte mellem dem. Du kan endda tilføje og lukke vinduer.

Appskifter

Nu kan du lave Split View-områder på én skærm med Appskifter. Lav et Split View ved at trække en app over en anden.

Tastaturgenveje

Når du slutter et tastatur til din iPad, kan du holde command-tasten nede og se en liste med genveje til en app, multitasking m.m.

Widgets og Appbibliotek

Man kan utroligt meget med iPad og alle de fantastiske apps, der er de­signet til den. Og nu organiserer Appbibliotek auto­matisk disse apps for dig. Med nye widgets får du også et hurtigt overblik over den vigtigste information direkte på hjemme­skærmen.

Widgets på hjemme­skær­men

Nu kan du placere widgets sammen med apps på din iPad. Og widgets er blevet større, så de til fulde udnytter iPads store skærm.

Helt nye widgets

Find, Kontakter, Game Center, App Store og Mail har alle fået nye widgets. Og mange widgets kommer nu i den nye større størrelse.

Appbibliotek

Appbibliotek findes nu på iPad. Det organiserer auto­matisk dine apps i kategorier som Produktivitet og Spil. Og du har hurtig adgang til Appbibliotek, da det er integreret i Dock.

Hurtignote og Noter

iPad er verdens bedste notesblok. Og nu findes Noter overalt i systemet. Hurtignote er en ny, hurtig og nem måde at åbne noter på, uanset hvad du laver.1

Start Hurtignote hvor som helst

Tag en note oven på enhver app eller skærm. Du starter nemt en hurtignote via en tastaturgenvej, fra Kontrolcenter eller ved at swipe op fra hjørnet med fingeren eller Apple Pencil.

Miniaturer vises i kontekst

Fremhæv tekst i Safari, eller tilføj et link fra en app, og du vil se en miniature af din hurtignote, næste gang du besøger siden, som fører dig direkte til det indhold, du så på tidligere. Og hvis du laver hurtignoter på din iPad, vil de også være på din iPhone og Mac.

Se alle hurtignoter

Få adgang til alle dine hurtignoter direkte i appen Noter.

Organiser, og giv besked

Mærk en note med symbolet # og et nøgleord, så du kan finde noten senere i Tag Browser. Se, hvad andre har føjet til din delte note ved hjælp af aktivitetsvisningen, og giv dem besked, når de omtales. Hvis du vil give nogen besked om en note, skal du bare skrive personens navn, som derefter auto­matisk vil blive fremhævet.

Nye oplev­elser.
Tætte for­bindelser.

Det er vigtigere end nogen­sinde at holde kontakten. Med SharePlay kan du se en film eller lytte til musik sammen med venner og familie og dele din skærm direkte i FaceTime.2 FaceTime-opkald lyder og føles også mere naturlige. Og Beskeder gør det endnu nemmere at finde og nyde de fantastiske delte oplev­elser.

FaceTime

Vi introducerer SharePlay

Hold gang i FaceTime-samtalerne ved at se film og serier, lytte til musik eller dele din skærm. SharePlay er en helt ny måde at dele oplev­elser med familie og venner på, uanset hvor langt I er fra hinanden.

Se det sammen

Stream film og serier under FaceTime-opkald med vennerne. Med syn­kroniseret afspilning og delte betjeningsmuligheder vil alle grine, blive overraskede og reagere på de samme ting sam­tidig. Og lydstyrken justeres auto­matisk, så I kan blive ved med at snakke imens.

Lyt til det sammen

Lyt til et album sammen med vennerne. Alle i gruppen kan se det næste nummer og tilføje sange til en delt kø med syn­kroniseret afspilning og brugervenlige betjenings­muligheder.

Rumlig lyd

Stemmerne lyder, som om de kommer fra den retning, hvor personerne er placeret på din skærm. Det får samtalen til at flyde mere naturligt.3

Netoversigt

Netoversigt viser personerne i dit FaceTime-opkald i billedfelter af samme størrelse, så du bedre kan føre samtaler med en stor gruppe. Den person, der har ordet, bliver auto­matisk fremhævet, så du altid ved, hvem der taler.

Portræt

Sørg for, at fokus er på dig i stedet for ting i bag­grund­en med denne nye videoeffekt inspireret af Portræt-funk­tionen i Kamera.3

Mikrofontilstande

Stemmeisolering minimerer baggrundsstøj og lægger din stemme forrest. Bredt spektrum sørger for, at baggrundslydene ikke filtreres, hvis din musik eller lydene omkring dig er lige så vigtige som det, du har at sige.3

Inviter hvem som helst til et FaceTime-møde

Nu kan du sende venner og familie et link til en snak over FaceTime. Også selvom de bruger Windows eller Android.2 Og for­bindelsen er stadig end-to-end-krypteret, så dit opkald er lige så privat og sikkert som ethvert andet FaceTime-opkald.

Beskeder og Memoji

Delt med dig

Nu findes de links, billeder og andet indhold, som deles med dig i Beskeder, i en ny Delt med dig-sektion i den relevante app. Du kan endda svare direkte fra appen, du ser indholdet i, uden at gå tilbage til Beskeder.

Delt med dig i apps

Delt med dig er indbygget i Fotos, Safari, Apple Music, Apple Podcasts og Apple TV-appen.

Ny Memoji

Nu kan du vælge outfits til din Memoji og udtrykke dig med nye klistermærker. Giv den dit look og din stil med hoved­beklædninger i flere farver. Og tilpas den med tilgængeligheds­tilbehør som cochlear-implantater, iltslanger og beskyttelses­hjelme.

Billedsamlinger

Flere billeder i Beskeder vises nu som en collage eller en elegant stak billeder, som du kan swipe igennem. Tryk for at se dem alle i en oversigt, eller giv dem et hurtigt tapback. Og gem dem i dit bibliotek med et par tryk.

Stil skarpt på det,
der er vigtigt.

Et stærkt nyt sæt værktøjer giver dig mere kontrol over, hvordan du prioriterer din tid og din opmærksomhed. Så du kan finde den rette balance og holde fokus på det, du laver netop nu.

Fokusfunktion

Brug denne funktion til at afspejle din tankegang

Fokusfunk­tionen hjælper dig med at være til stede i nuet, når du har brug for at koncentrere dig eller bare vil være i fred. Vælg en prædefineret fokusfunktion fra en liste, eller lav din egen, så modtager du kun de notifikationer, du ønsker. På den måde kan du holde arbejdsdampen oppe, når det gælder, eller nyde en middag helt uden forstyrrelser.

Vis din status

Det er nemmere at få ro, hvis andre ved, at du har travlt. Så når du bruger fokusfunk­tionen, vil din status auto­matisk blive vist i Beskeder og delt i andre kommunikations­apps efter dit valg. Og hvis noget virkelig haster, kan folk stadig få fat i dig.

Notifikationer

Redesignede notifikationer

Notifikationer har fået et nyt look med f.eks. billeder af kontakter og større appsymboler, som gør dem nemmere at finde.

Resume over notifikationer

Få dine daglige notifikationer samlet i en hurtig opdatering på et tidspunkt, du selv vælger. Resumeet er endda inddelt, så de mest relevante notifikationer står øverst.

Se verden på helt nye måder.

Aldrig har det været så imponerende at udforske et kort. Kort rummer utrolige nye detaljer, som ikke bare viser dig vejen fra A til B. Og online byder Safari på endnu flere måder, du kan udforske verden på.

Safari

Fanegrupper

Gem og organiser dine faner på den måde, der fungerer bedst for dig, og skift nemt mellem dem. Fanegrupper synkroniseres på tværs af dine enheder, så du har adgang til dine faner hvor som helst.

Udvidelser

Nu kan du installere Safari-udvidelser på din iPad. Og ligesom på Mac kan du vælge, hvornår udvidelserne skal være aktive.

Kort

En helt ny oplev­else af byen

Udforsk byer, og se helt nye detaljer i byområder, på veje, træer, bygninger og meget andet. Besøg fantastiske 3D-seværdigheder som Golden Gate Bridge på kortet i både lys og mørk tilstand.3

Nye funktioner til offentlig transport

Integration med offentlig transport viser stationer i nærheden og afgangstider og giver dig mulighed for at fastgøre dine foretrukne ruter øverst.

Interaktiv globus

Opdag Jordens naturlige skønhed med en detaljeret og interaktiv globus. Gå på opdagelse i nye, mere detaljerede bjergkæder, ørkener, skove, have m.m.3

Intelligens designet til at hjælpe dig.

Dine billeder indeholder utroligt mange spændende oplys­ninger – alt fra mindeværdige steder, du har besøgt, til håndskrevne familieopskrifter. iPadOS 15 bruger sikker indbygget intelligens til at hjælpe dig med at dykke dybere ned i dine billeder, hurtigt finde, hvad du leder efter, og genopleve særlige øjeblikke.

Livetekst

Livetekst på billeder

Livetekst giver adgang til detaljerede og nyttige oplys­ninger på billeder, så du blot skal trykke på den fremhævede tekst på et billede for at ringe op, sende en mail eller få vist vej.4

Oversættelse med Livetekst

Livetekst forstår syv forskel­lige sprog: engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, portugisisk, spansk og tysk. Og oversættelser virker overalt i systemet, så det er bare at trykke og oversætte.

Spotlight

Bedre søgeresultater og billedsøgning

Spotlight giver dig nu lynhurtigt adgang til mere information om kunstnere, entertainere, TV-serier, film og endda dine kontakter. Du kan også søge efter dine billeder i Spotlight og efter tekst på dine billeder ved hjælp af Livetekst.

Fotos

Interaktive Minder med et nyt look

Minder har fået en ny interaktiv og med­rivende bruger­flade samt nye Minder-mix, hvor du kan gøre din historie til din helt egen med en sang og et look, der passer perfekt.

Apple Music + Minder

Millioner af sange i Apple Music er nu tilgængelige i Minder.

Swift Playgrounds

Swift Playgrounds gør iPad produktiv på et helt nyt niveau, og nu er mulighederne endda blevet endnu bedre. Lær at kode, lav rigtige apps med SwiftUI, og oplev dine idéer komme til live i App Store.

SwiftUI

Lav apps med SwiftUI, som gør softwareudvikling til en leg. Den kode, du skriver, afspejles med det samme i et live-preview af din app. Og hvis du er nybegynder, er der en vejledning til at lave din første app.

Færdiggørelse af kode

Swift Playgrounds under­støtter nu forbedret færdiggørelse af kode, så du kan begynde at skrive og hurtigt tilføje forslaget til din kode. Du har også adgang til hele biblioteket med UI-elementer.

Send til App Store

Send
dit arbejde
direkte til
App Store.

Fås til foråret

Universal Control

Nu kan du nemt bruge det samme tastatur med mus eller pegefelt til din Mac og iPad sam­tidig. De kan endda forbindes med mere end én Mac eller iPad. Flyt cursoren fra din Mac til din iPad, skriv på din Mac, og se ordene dukke op på din iPad.

Arbejd på tværs af enheder

Tilslut en mus og et tastatur for at arbejde på din iPad og din Mac samtidig.

Læs mere om macOS Monterey

Anonymitet

Du skal ikke gå på kompromis med din anony­mitet for at få adgang til fantastiske funktioner. iPadOS 15 giver dig bedre indblik i, hvordan apps får adgang til dine data, beskytter dig mod uønsket indsamling af data og giver dig mere kontrol over, hvad du vælger at dele.

Anonymitetsrapport for apps

Se, hvordan apps bruger de tilladelser, du har givet dem, hvilke tredjepartsdomæner de kontakter,6 og hvornår de senest tog kontakt.

Siri

Når du spørger Siri, er det kun Siri, der lytter.

iCloud+

iCloud har altid sørget for, at dine vigtige oplys­ninger som f.eks. billeder, dokumenter og noter er sikre, opdaterede og tilgængelige på tværs af alle dine enheder. Nu går iCloud+ skridtet videre med et helt nyt abonnement, som erstatter eksisterende abonnementer på lagrings­plads.8

Vi introducerer iCloud+

Du får alt det, du allerede er glad for ved iCloud – plus nye funktioner som Privat datatrafik med iCloud, Skjul min e-mailadresse og udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-video.9

Privat datatrafik med iCloud
Beta

Vær mere anonym på nettet.

Skjul min e-mailadresse

Genererer øjeblikkeligt unikke, tilfældige mailadresser, som videresender mails til din person­lige indbakke. På den måde behøver du ikke at dele din rigtige mailadresse, når du udfylder formularer på nettet eller tilmelder dig et nyhedsbrev. Skjul min e-mailadresse er indbygget i Mail, Safari og iCloud-indstil­linger.

Og der er meget mere.

Tilgænge­lighed.

Tilpas indstil­lingerne for skærm og tekststørrelse for hver enkelt app. Gør teksten fed eller stor, øg kontrasten, inverter farve­rne og meget andet – og kun i de apps, du vælger. Få mere at vide om mennesker, genstande, tekst og tabeller på billeder med VoiceOver. Naviger i kvitteringer og værdier i varedeklarationer i logisk rækkefølge. Og bevæg fingeren hen over et billede for at finde ud af, hvor en person befinder sig i forhold til andre genstande på billedet.

Oversæt.

Appen Oversæt fås nu i iPadOS. Oversættelser virker overalt i systemet, så du kan markere tekst og oversætte, selv i mange tredjepartsapps. Med Oversæt auto­matisk og ansigt til ansigt-visning er det blevet nemmere at følge med i samtaler.

Find.

Se dine familie­medlemmer og venners placeringer med løbende opdateringer. Find dine enheder ved hjælp af Find-netværket, hvis de er blevet slettet eller i op til 24 timer efter, at de er blevet slukket.

Apple‑id.

Kontakter til kontogendannelse gør det nemmere end nogen­sinde at nulstille din adgangs­kode og bibeholde adgang til din konto. Og en ny ordning om digital arv giver dig mulighed for at udpege andre som digital arvtager, så de får adgang til din konto, hvis du dør.5

Spil.

Nu kan du browse og starte spil i den nye Spil-kategori i Appbibliotek. Så kan du nemt blive en del af spændingen med et bredt udvalg af spilcontrollere. Og Game Center gør det nemmere at spille med de venner og grupper, du har haft kontakt med for nylig i Beskeder.

Siri.

Nu kan du bede Siri om at dele elementer på skær­men som billeder, websider og meget andet. Hvis elementet ikke kan deles, vil Siri tilbyde at sende et skærmbillede i stedet.

Se listen over alle nyhederne i iPadOS.

Læs mere

iPadOS er kompatibelt med disse enheder.

Læs mere om iPad

  • 12,9" iPad Pro (5. generation)
  • 11" iPad Pro (3. generation)
  • 12,9" iPad Pro (4. generation)
  • 11" iPad Pro (2. generation)
  • 12,9" iPad Pro (3. generation)
  • 11" iPad Pro (1. generation)
  • 12,9" iPad Pro (2. generation)
  • 12,9" iPad Pro (1. generation)
  • 10,5" iPad Pro
  • 9,7" iPad Pro
  • iPad (9. generation)
  • iPad (8. generation)
  • iPad (7. generation)
  • iPad (6. generation)
  • iPad (5. generation)
  • iPad mini (6. generation)
  • iPad mini (5. generation)
  • iPad mini 4
  • iPad Air (4. generation)
  • iPad Air (3. generation)
  • iPad Air 2

Se, hvordan du opdaterer til iPadOS 15.

Læs mere

Udviklerne bliver også vilde med iPadOS.

Læs mere om softwareudvikling til iPadOS

iOS 15

Hold fokus.
Og kontakten.

Læs mere