Opdater dit Apple TV

Læs om, hvordan du kontrollerer, om der er opdateringer, eller indstiller Apple TV til automatisk at opdatere softwaren for dig.

Automatisk opdatering af Apple TV

Du kan indstille dit Apple TV til automatisk at installere nye opdateringer, når de er tilgængelige.

  • På Apple TV 4K eller Apple TV HD: Gå til Indstillinger > System > Softwareopdateringer, og slå Opdater automatisk til.
  • På Apple TV (3. generation): Gå til Indstillinger > Generelt > Opdater software: og slå Opdater automatisk til.

Opdater Apple TV 4K eller Apple TV HD

  1. Gå til Indstillinger > System > Softwareopdateringer, og vælg Opdater software.
  2. Hvis der findes en opdatering, skal du vælge Hent og installer. 
  3. Vent på, at dit Apple TV downloader opdateringen. Apple TV må ikke slukkes eller afbrydes, før opdateringen er afsluttet.

Når opdateringen er downloadet, genstarter dit Apple TV, og derefter forberedes og installeres opdateringen. Når opdateringen er fuldført, genstarter Apple TV automatisk igen.

Opdater Apple TV (3. generation)

  1. Gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdateringer, og vælg Opdater software.
  2. Hvis der findes en opdatering, skal du downloade og installere den.
  3. Vent på, at dit Apple TV downloader opdateringen. Apple TV må ikke slukkes eller afbrydes, før opdateringen er afsluttet.

Når opdateringen er downloadet, genstarter dit Apple TV. Derefter forbereder og installerer det opdateringen. Når opdateringen er fuldført, genstarter Apple TV automatisk igen.

Få hjælp

  • Hvis du ikke kan opdatere dit Apple TV, skal du sikre, at du har forbindelse til et Wi-Fi- eller Ethernet-netværk.
  • Hvis det ser ud til, at statuslinjen for opdateringen er gået i stå eller sat på pause, skal du ikke tage stikket ud af dit Apple TV. Vent på, at opdateringen fuldføres. Hvis du har ventet i mere end en time, skal du kontakte Apple-support, før du genstarter dit Apple TV eller tager stikket ud.
  • Hvis der er et problem i forbindelse med opdateringen, vises der muligvis en meddelelse, hvor du bliver bedt om at slette alle indstillinger eller genstarte. Prøv først at genstarte. Hvis du ser den samme meddelelse igen, kan du vælge Slet alle indstillinger.
  • Hvis dit Apple TV ikke tændes, når opdateringen er afsluttet, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.
  • Hvis du har andre problemer, kan du kontakte Apple-support.
Udgivelsesdato: