macOS Monterey

Hils på nye funktioner.
Og gamle venner.

Hold kontakten, del, og vær kreativ som aldrig før. Hils på spændende nye FaceTime-opdateringer. Gå på opdagelse i en rede­signet version af Safari. Oplev og opfind effektive nye måder at arbejde på med Universel betjening og Genveje. Vær til stede med fokusfunktioner. Og meget mere.

Nye oplev­elser.
Tætte for­bindelser.

Det er vigtigere end nogen­sinde at holde kontakten. Med SharePlay kan du se en film eller lytte til musik sammen med venner og familie og dele din skærm direkte i FaceTime.1 FaceTime-opkald lyder og føles også mere naturlige. Og Beskeder gør det endnu nemmere at finde og nyde de fantastiske delte oplev­elser.

FaceTime

Vi introducerer SharePlay

Hold gang i FaceTime-samtalerne ved at se film og serier, lytte til musik eller dele din skærm med SharePlay. Det er en helt ny måde at dele oplev­elser med familie og venner på, uanset hvor langt I er fra hinanden.

Se det sammen

Stream film og serier under FaceTime-opkald med vennerne. Med synkroniseret afspilning og delte betjeningsmuligheder vil alle grine, blive overraskede og reagere på de samme ting sam­tidig. Og lydstyrken justeres auto­matisk, så I kan blive ved med at snakke imens.

Lyt til det sammen

Lyt til et album sammen med vennerne. Alle i gruppen kan se det næste nummer og tilføje sange til en delt kø med syn­kroniseret afspilning og betjeningsmuligheder, der er nemme at bruge.

Rumlig lyd

Stemmerne lyder, som om de kommer fra den retning, hvor personerne er placeret på din skærm. Det får samtalen til at flyde mere naturligt.2

Mikrofontilstande

Stemmeisolering minimerer baggrundsstøj og lægger din stemme forrest. Bredt spektrum sørger for, at baggrundslydene ikke filtreres, hvis din musik eller lydene omkring dig er lige så vigtige som det, du har at sige.3

Klart og tydeligt.

Netoversigt

Netoversigt viser deltagerne i dit FaceTime-opkald i billedfelter af samme størrelse, så du nemmere kan føre samtaler med en stor gruppe. Den person, der har ordet, bliver auto­matisk fremhævet, så du altid ved, hvem der taler.

Portræt-funktion

Sørg for, at fokus er på dig i stedet for ting i bag­grund­en med denne nye videoeffekt. Inspireret af Portræt-funk­tionen på iPhone og drevet af M1-chippen.4

Inviter hvem som helst til et FaceTime-møde

Nu kan du sende venner og familie et link til en snak over FaceTime. Også selvom de bruger Windows eller Android.1 Og for­bindelsen er stadig end-to-end-krypteret, så dit opkald er lige så privat og sikkert som ethvert andet FaceTime-opkald.

Beskeder

Delt med dig

Nu findes de links, billeder og andet indhold, som deles med dig i Beskeder, i en ny Delt med dig-sektion i den relevante app. I Fotos, Safari, Apple Podcasts og Apple TV-appen kan du nemt finde delt indhold, se, hvem der har anbefalet det, og svare direkte fra appen uden at gå tilbage til Beskeder.

Billedsamlinger

Flere billeder i Beskeder vises nu som en collage eller en elegant stak med billeder, som du kan bladre igennem. Du kan nemt få dem vist i en oversigt, svare med et hurtigt tapback eller gemme dem i dit bibliotek.

Designet til at forbedre dit arbejdsflow.

Verdens hurtigste browser har fået et helt nyt design, så Safari nu er mere levende og kan tilpasses på endnu flere måder end før. Og med hurtignoter og fokusfunk­tionen får du nye værktøjer til at holde styr på alt det vigtige. Også tankerne, når du har mest brug for det.

Safari

Kompakt fanelinje

Den kompakte fanelinje fylder mindre på siden og får samme farve som det website, du kigger på. Dermed udvides websiden helt ud til vinduets kant. Fanerne er nu kombineret med det smarte søgefelt, så ved at klikke på dem, kan du kan få adgang til effektive Safari-funktioner.

Fanegrupper

Gem og organiser dine faner på den måde, der fungerer bedst for dig. Navngiv dine fanegrupper, rediger og skift mellem det, der interesserer dig. Du kan endda trække dine grupper ind i en mail. Her vises linkene som en liste, der er nem at dele.

Brug fanegrupper, hvor det passer dig

Fanegrupper synkroniseres uden problemer på tværs af dine Apple-enheder, så du nemt kan fortsætte, når og hvor det passer dig.

Fokusfunktion

Vælg en fokusfunktion

Fokusfunk­tionen hjælper dig med at være til stede i nuet, når du har brug for at koncentrere dig eller bare vil være i fred. Vælg en fokusfunktion, som kun tillader de notifikationer, du ønsker. På den måde kan du være effektiv på det helt rigtige tidspunkt eller nyde en middag uden forstyrrelser. Du kan vælge fra en liste med forslag til fokusfunktioner eller lave din egen.

Vis din status

Det er nemmere at få ro, hvis andre ved, at du har travlt. Så når du bruger fokusfunk­tionen, vil din status auto­matisk blive vist i Beskeder. Og hvis noget virkelig haster, kan folk stadig få fat i dig.

På alle dine enheder

Når du aktiverer fokusfunk­tionen på én af dine enheder, indstilles den auto­matisk på dem alle.

Hurtignote og Noter

Vi introducerer Hurtignote

Brug Noter til at nedfælde tankerne nu og her. Og med den nye Hurtignote-funktion kan du skrive idéer ned, uanset hvor du befinder dig, og uanset hvad du laver på din Mac. Det er som at skrive en note direkte i den app, du arbejder i.

Det er nemt at finde din hurtignote

I understøttede apps kan du føje links til en hurtignote. Der vises altid en miniature af din note, når du går tilbage til appen. Hurtignoter vises også sammen i Noter-appen, uanset om du er på din Mac, iPad eller iPhone.

Aktivitetsvisning og omtaler

I den helt nye aktivitetsvisning kan du se, hvad andre har føjet til din delte note. Og du kan vise omtaler til medlemmer af delte noter. Du skal blot skrive en persons navn i en note for at sende vedkommende en notifikation.

Organiser med hashtags

Mærk en note med symbolet # og et nøgleord, du kan søge efter. Så du kan finde noten senere i Tag Browser.

All Tags # California # Dogs # Hikes # Home # Projects # Trees # TV # Time # Vacation

Sammen er de stærkere.
På endnu flere måder.

Brug din Mac og iPad sammen og få adgang til hurtigere, nemmere og mere kreative måder at klare tingene på. Universel betjening skaber øjeblikkelig og ubesværet for­bindelse til din iPad. Og nu kan du bruge AirPlay til at skabe helt nye oplev­elser, når du deler og lytter med din Mac.

Universel betjening

Samme rutine på tværs af alle dine enheder

Nu kan du nemt bruge det samme tastatur med mus eller pegefelt til din Mac og iPad sam­tidig. De kan endda forbindes med mere end én Mac eller iPad. Flyt cursoren fra din Mac til din iPad, skriv på din Mac, og se ordene dukke op på din iPad. Du kan endda trække og anbringe indhold fra én Mac til en anden.5

Fås til foråret

Kræver ingen indstilling

Du skal bare anbringe enhederne ved siden af hinanden, hvorefter du uden problemer kan flytte cursoren mellem dem.

Fås til foråret

Understøttelse af flere enheder

Fås til foråret

Flere enheder og kombinationer.

Gør tingene
på din egen måde.

AirPlay til Mac

Blæs det stort op

De mange AirPlay-muligheder nu på Mac.6 Del, afspil eller vis indhold fra en anden Apple-enhed på din store, flotte Mac-skærm. Du kan også bruge skærmdublering eller udvide skær­men, så du kan være endnu mere effektiv.

AirPlay-højttaler

Mac fungerer nu som AirPlay-højttaler, så du får hi-fi-lyd, når du hører musik eller podcasts fra en anden enhed. Den kan endda fungere som en ekstra højttaler, så lyden kan høres i flere rum.

Smækfuld af
power, der
styrker
effek­tiviteten.

Vi introducerer nye magiske måder at bruge din Mac på. Du kan nu vise alle informationer om dine billeder med Livetekst og Visual Look Up. Og du kan bruge Genveje til at forenkle omfattende processer i arbejdsgange og daglige op­gaver.

Livetekst

Livetekst på billeder

Din Mac gør det nu muligt at interagere med tekst på alle billeder. Når du klikker på en adresse, åbnes den i Kort. Alle telefonnumre, du får vist, kan du ringe op, skrive en besked til eller gemme. Du kan kopiere og indsætte fuld­stændig ligesom med al anden tekst. Og person­lige oplys­ninger og information fra billeder forsvinder aldrig fra din enhed.7

Genveje på Mac

Genveje

Automatiser det, du bruger ofte. Spar tid ved at slå flere krævende trin sammen til et enkelt trin. Eller forbind dine foretrukne apps og tjenester med hinanden ved hjælp af Genveje-værktøjet. Du kan køre dem fra Docken, menulinjen, Finder eller endda ved hjælp af Siri.

Find geniale genveje

Tag et kig på de færdige genveje i galleriet. Der finder du genveje til alt, lige fra hvordan du nemt laver dine egne gif’er til oprydning i mappen Overførsler.

Lav dine egne

Det er let som en leg at lave dine egne genveje med værktøjet. Du skal blot klikke på handlinger og trække dem hen i den ønskede rækkefølge, så foreslår værktøjet, hvilken handling du derefter bør tilføje.

Tag på nye eventyr i 3D.

Aldrig har det været så imponerende at udforske et kort. Kort rummer utrolige nye detaljer, som ikke bare viser dig vejen fra A til B. Og online byder Safari på endnu flere måder, du kan udforske verden på.

Kort

En helt ny oplev­else af byen

Udforsk byer, og se helt nye detaljer i byområder, på veje, træer, bygninger og meget andet. Besøg fantastiske 3D-seværdigheder som Golden Gate Bridge på kortet i både lys og mørk tilstand.4

Nye trafikfunktioner

Integration med offentlig transport viser stationer i nærheden og afgangstider og giver dig mulighed for at fastgøre dine foretrukne ruter øverst.

Interaktiv globus

Opdag Jordens naturlige skønhed med en detaljeret og interaktiv globus. Gå på opdagelse i nye, mere detaljerede visninger af bjergkæder, ørkener, skove, have m.m.4

Anonymitet

Aldrig har det været så vigtigt at vide, hvordan din anony­mitet beskyttes. Få større indsigt i, hvordan og hvornår apps bruger din mikrofon. Og undgå, at afsendere får information om din aktivitet i Mail.

Optagelsesindikator

Med Kontrolcenter kan du se, hvilke apps der har adgang til din mikrofon. Og du får vist den nye indikator på skær­men, når en app bruger din mikrofon.

Beskyttelse af anony­mitet i Mail

Mail med mere ro i sindet.

iCloud+

iCloud har altid sørget for, at dine vigtige oplys­ninger – som f.eks. billeder, dokumenter og noter – er sikre, opdaterede og tilgængelige på tværs af alle dine enheder. Nu går iCloud+ skridtet videre med et helt nyt abonnement, som erstatter eksisterende abonnementer på lagrings­plads.9

Vi introducerer iCloud+

Du får alt det, du allerede er glad for ved iCloud – plus nye funktioner som Privat datatrafik med iCloud, Skjul min e-mailadresse og udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-video.10

Privat datatrafik med iCloud

Beta

Vær mere anonym på nettet.

Skjul min e-mailadresse

Generer øjeblikkeligt unikke, tilfældige mailadresser, som videresender mails til din person­lige indbakke. På den måde behøver du ikke at dele din rigtige mailadresse, når du udfylder formularer på nettet eller tilmelder dig et nyhedsbrev. Skjul min e-mailadresse er indbygget i Mail, Safari og iCloud-indstil­linger.12

Og der er meget mere.

Lydopdateringer til AirPods.

AirPods leverer biograflignende lyd i macOS ved hjælp af rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedbe­vægel­ser. Rumlig lyd giver en surroundsound-lignende oplev­else, når du slutter AirPods Pro eller AirPods Max til Mac-modeller med M1-chip. Og med dynamisk registrering af hovedbe­vægel­ser fokuserer lyden på enheden, selvom du bevæger hovedet. Hvis du ser en film, kan du f.eks. høre motoren brøle direkte fra bilen og dialogen direkte fra skuespillernes mund.

Energibesparende funktion.

Få længere batteritid på din MacBook med Energibesparende funktion, som administrerer energikrævende apps og behandling. Den dirigerer strømmen hen, hvor der er behov for det, så du får mest muligt ud af dit batteri.13

Systemdækkende oversættelse.

Oversæt tekst næsten overalt, også i mange apps fra tredjeparter. Du skal bare markere teksten, højreklikke og vælge Oversæt for straks at få vist oversættelsen. Og med Livetekst kan du endda oversætte tekst på billeder.

Apple‑id.

Kontakter til kontogendannelse gør det nemmere end nogen­sinde at nulstille din adgangs­kode og bibeholde adgang til din konto. Og en ny ordning om digital arv* giver dig mulighed for at udpege andre som digital arvtager, så de får adgang til din konto, hvis du dør.

Se alle nyheder i macOS Monterey.

Læs mere

Se, om din
Mac kan køre macOS Monterey.

Læs mere om Mac

Udviklerne bliver også vilde med macOS.

Læs mere om softwareudvikling til macOS

Hvorfor vælge Mac?

Utrolig styrke.
Ufattelig enkel.

Læs mere