Leverandøransvar

Vi sætter mennesker først. Skaber muligheder gennem uddannelse og passer godt på planeten. Måden, vi producerer på, er nemlig mindst lige så vigtig som det, vi producerer.

Vi prioriterer stadig sundhed og sikkerhed i en tid, hvor intet er, som det plejer.

Apple handlede omgående, da truslen fra COVID-19 opstod. Vi arbejdede tæt sammen med lægelige eksperter og vores leverandører om at prioritere sundhed og sikkerhed for alle parter i vores forsynings­kæde, og vi implementerede standard­forholdsregler – som f.eks. personligt beskyttelsesudstyr og retningslinjer for grundig rengøring og helbreds­undersøgelser. Men vi gik længere endnu ved at gentænke både indretning og processer på fabriks­anlæggene, så alle ansatte kunne holde sikker afstand til hinanden. Og vi fortsætter med at støtte vores leverandører verden over og har delt vores fremgangsmåder og erfaringer med partnere i hele branchen.

2 mio.+mennesker i Apples forsyningskæde er dækket af vores sundheds- og sikkerhedsstandarder i 2020
170+medlemsvirksomheder fra Responsible Business Alliance fik adgang til vores værktøjer til COVID-bekæmpelse

21,5 millioner mennesker har lært deres rettigheder at kende.

Alle fortjener at blive behandlet med værdighed og med respekt for deres rettigheder. Som en del af vores retningslinjer for leverandører kræver vi, at de sørger for, at deres ansatte modtager undervisning i deres rettigheder. Apple har også direkte kontakt med tusindvis af leverandør­ansatte om deres oplev­elser på arbejds­pladsen. For jo mere vi lytter og lærer, des bedre for os alle.

250.000+leverandøransatte blev interviewet og adspurgt om deres oplev­elser på arbejdspladsen i 2020
24menneskerettigheds- og miljøorganisationer modtog støtte fra Apple i 2020

Ny viden
giver nye muligheder.

De ansatte har adgang til uddannelsesforløb med fokus på de færdig­heder, der er efterspørgsel på i deres land både nu og fremadrettet – lige fra tekniske certificeringer og lederuddannelse til robottekno­logi og kodning.

4,6 mio.+ kursusdeltagere inden for uddannelse, kompetence­udvikling og personlig udvikling siden 2008

Global beskyttelse. Lokal forvaltning.

Apple er CO2-neutral. Og i 2030 vil det også gælde for alle Apple-produkter. Vi arbejder tæt sammen med leverandører om at spare på ressourcerne og eliminere affalds­produktionen. Og vores initiativer rækker ud over ressource­besparelser ved også at støtte virksomheder og lokale samarbejds­partnere i deres indsats for miljøet.

110+Apple-leverandører har forpligtet sig til at bygge vores produkter med 100 % vedvarende energi
1,65 mio. tons affald forhindret i at havne på lossepladsen siden 2015

Barren er høj.
Og vi bliver ved med at hæve den.

Apple holder nøje øje med, hvad der sker i hundredvis af anlæg i mere end 50 lande. Vi samarbejder tæt med vores leverandører, så de kan opfylde og overgå vores krav til arbejdsplads og miljø. Vi arbejder også sammen med uafhængige menneskerettigheds- og miljøorganisationer og deler åbent vores værktøjer og erfaringer med andre virksomheder og brancher. Fordi fællesskab er den bedste måde at fremskynde fremskridt.

1121vurderinger af leverandører i 53 lande gennemført i 2020
83 %leverandører med højt præstationsniveau, en stigning på 36 procentpoint på fem år

Billeder af personer uden mundbind er taget før COVID‑19-pandemien.

Læs mere om vores arbejde i den fulde rapport.

Se PDF-dokumentet med statusrapporten fra 2021

Ressourcer

Apples standarder

  • Menneskerettighedspolitik

    Se PDF

  • Retningslinjer for leverandører og standarder for leverandøransvar

    Se PDF

  • Specifikation for brug af bestemte stoffer

    Se PDF

Apples leverandører

  • Liste over leverandører

    Se PDF

  • Hvordan vi arbejder med leverandører

    Se PDF

Rapporter og indberetninger

  • Rapport om konfliktmineraler

    Se PDF

  • Liste over smelterier og raffinaderier

    Se PDF

  • Bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel og slaveri 2020

    Se PDF

Mere fra Apple om leverandøransvar.