Victoria af Storbritannien
| Victoria | |
|---|---|
 Fotografi fra 1882. | |
| Regerende dronning af Storbritannien og Irland | |
| Kroning |
28. juni 1838 Westminster Abbey |
| Regerede |
20. juni 1837 – 22. januar 1901 (63 år og 216 dage) |
| Forgænger | Vilhelm 4. |
| Efterfølger | Edward 7. |
| Ægtefælle | Albert af Sachsen-Coburg-Gotha (g. 1840) |
| Børn |
|
| Fulde navn | Alexandrina Victoria |
| Hus | Huset Hannover |
| Far | Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn |
| Mor | Prinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld |
| Født |
24. maj 1819 Kensington Palace, London |
| Død |
22. januar 1901 (81 år) Osborne House, Isle of Wight |
| Hvilested |
2. februar 1901 Frogmore, Windsor |
| Signatur |
 |
Der er flere personer med dette navn, se Victoria af Storbritannien (flertydig).- "Dronning Victoria" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Victoria (flertydig).
Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år, 7 måneder og 2 dage, og dermed længere end nogen anden britisk monarks, indtil hun blev overhalet af sit tipoldebarn Elizabeth 2. i september 2015. Hun var også den hidtil længst regerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hele hendes regeringstid kaldes den victorianske æra og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i Det Forenede Kongerige. Dronning Victoria er desuden oldemor til Danmarks tidligere dronning Dronning Ingrid, og dermed tipoldemor til Danmarks nuværende dronning Dronning Margrethe
Da Victoria besteg tronen, var Det Forenede Kongerige allerede et etableret konstitutionelt monarki: Regenten havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd. Men hun var et vigtigt symbol for sin tid. Victorias tid er kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største globale stormagt.
Victoria, som stort set var af tysk afstamning, var datter af Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Hun var barnebarn af George 3. og niece til sin forgænger Vilhelm 4. Hun arrangerede ægteskaber for sine ni børn og 42 børnebørn over hele kontinentet. Det bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor".[1] Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edward 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha.
Barndom[redigér | rediger kildetekst]
Victoria blev født i 1819 som det eneste barn af prins Edvard, Hertug af Kent, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Gotha. Prins Edvard var fjerde søn af den officielt regerende kong George 3. af Storbritannien.
Kort før Victorias fødsel var den britiske kongefamilie udsat for en tragedie, da prinsesse Charlotte af Wales, eneste datter af prinsregenten, den senere George 4. af Storbritannien, døde i barselsengen med en dødfødt prins. Charlotte havde tillige været kong George 3.s eneste barnebarn. Dermed var der efter hendes død ingen britiske arvinger til den britiske trone, bortset fra kong Georges sønner, der alle var midaldrende mænd.
De blev derfor beordret til at gifte sig for at sikre en arving.
Familie[redigér | rediger kildetekst]
Da Victoria blev født, var hun nr. 5 i arvefølgen efter sin far og tre ældre farbrødre. Hendes far døde allerede året efter hendes fødsel kort før kong George 3.s død, hvilket betød, at hun i 1820 var nr. 3 i arvefølgen. Det stod efterhånden klart, at hun ville arve tronen, og i 1830 blev hun den næste til at arve tronen.
Victorias status som kommende dronning havde stor indflydelse på hendes barndom, der ikke var særlig lykkelig. Hun blev holdt under strengt opsyn af sin mor, hertuginden af Kent og dennes rådgiver, John Conroy. De styrede alt ved Victorias opvækst, der var præget af angst for, at noget skulle ske hende. Hun havde derfor meget begrænset frihed. Hun måtte fx ikke gå ned ad trapper alene, og hun og moderen sov i samme soveværelse.
Victoria boede som ung på Kensington Palace. Hendes mor, hertuginden af Kent, havde et anstrengt forhold til resten af den kongelige familie, og Victoria blev derfor holdt væk fra dem, trods deres protester. Hun var ofte ikke til stede ved det britiske hof, hvilket ellers burde være naturligt i hendes stilling som tronarving.
Dronning[redigér | rediger kildetekst]
I 1837 blev Victoria dronning af Storbritannien. Dette skete kort efter hendes 18 års fødselsdag, hvilket betød, at man undgik et regentskab med hendes mor og Conroy som de førende personer, hvilket ellers havde været deres planer. I stedet gjorde Victoria straks op med sin dårlige barndom under deres indflydelse. Hertuginden af Kent blev forvist til nogle værelser langt fra Victoria, og Conroy tog hurtigt derefter sin afsked. I den første tid efter tronbestigelsen støttede Victoria sig til den ældre premierminister, William Lamb, kendt som lord Melbourne, der blev hendes første læremester. Han tilhørte Whig-partiet.
Victoria blev efterhånden tæt knyttet til Melbourne og ville helst ikke af med ham. I 1841 tabte han dog valget og måtte træde tilbage.
Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Hvem dronning Victoria skulle gifte sig med, var af stor betydning, og der var flere kandidater. I hendes familie på moderens side var det derimod bestemt, at hun skulle gifte sig med sin fætter, prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, der var hendes jævnaldrende.
Deres forhold blev indledt i 1837, hvor Victorias mor inviterede prins Albert og hans bror Ernest til deres palads. Victoria og Albert begyndte at skrive til hinanden og blev meget forelskede.
Victoria havde i starten visse reservationer over for Albert, men det ændrede sig, og efter at Victoria havde friet til Albert i slutningen af 1839, blev de gift i 1840. Deres ægteskab bar i starten præg af, at Victoria ikke tillod ham nogen medindflydelse eller rådgiverrolle, hverken på det politiske område eller inden for husholdningen, da hun var bange for, at han ville komme til at styre det hele. Det skabte en del spænding imellem de to, men efterhånden fik Albert lov til at udøve betydelig indflydelse. Dette gjaldt i alle aspekter af Victorias liv, og hun blev helt afhængig af ham. Efterhånden trådte alle andre rådgivere og personer i baggrunden.
I begyndelsen fortsatte Victorias guvernante fra barndommen, Louise Lehzen, med at stå for slottets husholdning. Imidlertid mente Albert, at hun var inkompetent, og efter et voldsomt skænderi mellem Victoria og Albert blev Lehzen afskediget, og det nære bånd mellem hende og Victoria blev afbrudt.[2]
Enke[redigér | rediger kildetekst]
I 1861 blev Victoria enke, da prins Albert døde af tyfus. Victoria anlagde herefter dyb sorg. Hun ophørte aldrig med at sørge over ham, og forventede det samme af sine omgivelser. Når hun siden skulle træffe beslutninger, skete det altid efter, hvad hun forestillede sig, at Albert ville have gjort.
Kort tid efter prins Alberts død indstiftede Victoria den 10. februar 1862 familieordenen Royal Order of Victoria and Albert, der blev tildelt kvindelige medlemmer af den britiske kongefamilie og enkelte andre nærstående fyrstelige familier samt kvindelige medlemmer af hoffet. Ordenen blev normalt tildelt i tilknytning til modtagernes konfirmation.
I de første år efter sin mands død isolerede Victoria sig fuldstændig fra offentligheden. Hun kom sjældent til London og Buckingham Palace, men foretrak síne residenser på landet, især Osborne House på Isle of Wight.
En stigende republikanisme gjorde sig gældende i disse år, og Victoria var ikke særlig populær, da hun nægtede at udføre mange af sine pligter.
Kuriosa[redigér | rediger kildetekst]
- Victorias modersmål var tysk. Hun blev fra treårsalderen også undervist i engelsk.
- I 1853 nedkom Victoria med sønnen Leopold. Hun fik kloroform som anæstesi, hvilket var udviklet af James Young Simpson seks år tidligere. I sidste halvdel af det 19. århundrede blev kloroform meget udbredt som bedøvelsesmiddel (se også Victoriatiden).
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Carolly Erickson (1997). Her Little Majesty: The Life of Queen Victoria. Simon & Schuster. ISBN 0-7432-3657-2.
- ^ Hibbert, Christopher (2000). Queen Victoria: A Personal History. London: HarperCollins. s. 150-156. ISBN 0-00-638843-4.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Victoria på Slægten Welfs hjemmeside (tysk)
Victoria Sidelinje af Huset Welf Født: 24. maj 1819 Død: 22. januar 1901
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Vilhelm 4. |
Regerende dronning af Storbritannien og Irland 1837–1901 |
Efterfølgende: Edvard 7. |
| ||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |