ASCII
ASCII (udtales aski) er et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information).
ASCII er en standard,[1] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.
Digital repræsentation af tekst på ASCII form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l).
Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).
ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase).
Historie[redigér | redigér wikikode]
ASCII blev offentliggjort i 1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev til ANSI.
ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort.
RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETF IESG i 2015.[1]
Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931.[2][3]
Kontroltegn[redigér | redigér wikikode]
Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase).
Binær | Decimal | Hex | Forkortet navn | Fuldt navn |
---|---|---|---|---|
0000 0000 | 0 | 00 | NUL | Null character |
0000 0001 | 1 | 01 | SOH | Start of Header |
0000 0010 | 2 | 02 | STX | Start of Text |
0000 0011 | 3 | 03 | ETX | End of Text |
0000 0100 | 4 | 04 | EOT | End of Transmission |
0000 0101 | 5 | 05 | ENQ | Enquiry |
0000 0110 | 6 | 06 | ACK | Acknowledgement |
0000 0111 | 7 | 07 | BEL | Bell |
0000 1000 | 8 | 08 | BS | Backspace |
0000 1001 | 9 | 09 | HT | Horizontal Tab |
0000 1010 | 10 | 0A | LF | Line feed |
0000 1011 | 11 | 0B | VT | Vertical Tab |
0000 1100 | 12 | 0C | FF | Form feed |
0000 1101 | 13 | 0D | CR | Carriage return |
0000 1110 | 14 | 0E | SO | Shift Out |
0000 1111 | 15 | 0F | SI | Shift In |
0001 0000 | 16 | 10 | DLE | Data Link Escape |
0001 0001 | 17 | 11 | DC1 | Device Control 1 – oft. XON |
0001 0010 | 18 | 12 | DC2 | Device Control 2 |
0001 0011 | 19 | 13 | DC3 | Device Control 3 – oft. XOFF |
0001 0100 | 20 | 14 | DC4 | Device Control 4 |
0001 0101 | 21 | 15 | NAK | Negative Acknowledgement |
0001 0110 | 22 | 16 | SYN | Synchronous Idle |
0001 0111 | 23 | 17 | ETB | End of Trans. Block |
0001 1000 | 24 | 18 | CAN | Cancel |
0001 1001 | 25 | 19 | EM | End of Medium |
0001 1010 | 26 | 1A | SUB | Substitute |
0001 1011 | 27 | 1B | ESC | Escape |
0001 1100 | 28 | 1C | FS | File Separator |
0001 1101 | 29 | 1D | GS | Group Separator |
0001 1110 | 30 | 1E | RS | Record Separator |
0001 1111 | 31 | 1F | US | Unit Separator |
0111 1111 | 127 | 7F | DEL | Delete |
Grafiktegn[redigér | redigér wikikode]
Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase).
|
|
|
Dansk/Norsk version[redigér | redigér wikikode]
Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder:
|
Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b 12 January 2015, mailarchive.ietf.org: Document Action: ASCII format for network interchange to Internet Standard Arkiveret 16. juli 2019 hos Wayback Machine, datatracker.ietf.org: Correct classification of RFC 20 (ASCII format) to Internet Standard Arkiveret 6. april 2016 hos Wayback Machine
- ^ Anton A. Huurdeman (2003). The worldwide history of telecommunications. Wiley. s. 302. ISBN 978-0-471-20505-0. Arkiveret fra originalen 25. juli 2020. Hentet 24. februar 2019.
- ^ "Typing From Afar" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2019.
Se også[redigér | redigér wikikode]
- ISO 8859 en række udvidelser af ASCII til 8 bit.
- ISO 8859-1 en udvidelse af ASCII, der omfatter de fleste vesteuropæiske tegn.
- Unicode er en ny "universel" transformation som stadig er ASCII kompatibel.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til ASCII
- Ascii Table Arkiveret 4. december 2004 hos Wayback Machine – komplet oversigt over ASCII-tegntabellen og den udvidede (ikke-standardiserede) ASCII-tegntabel.
|