Anbefales fra 3 år
En af avantgarde-filmens grand old ladies, belgiske Chantal Akerman, drog til de evige filmmarker i oktober måned i den alt for unge alder af 65 år. Hun efterlod sig ikke alene et stort og dybt samlet filmværk, men også en frisk essayistisk refleksion over, ja, savnet og døden. ’No Home Movie’ er en hyldest til Chantal Akermans mor, Natalia, der havde polsk-jødisk baggrund og overlevede Auschwitz, inden hun og familien slog sig ned i Bruxelles. Chantal og Natalia var både genetisk og sjæleligt forbundne, og moderens død i 2014 betyder bl.a., at den evigt filmrejsende kosmopolit Chantal bliver sat fri: Båndet til Bruxelles er kappet. Det er en ’movie with no home’. “På en tilsigtet kedelig måde er den gribende – filmkunst, der på en kraftfuld måde gør det uvæsentlige hjerteskærende essentielt,” skrev Metros anmelder. ARR: Filmen åbner serien 'Fortællinger på fransk' den 9. marts, og de frankofone ambassader byder på reception i Asta Bar inden filmen – i tidsrummet 20:30-21:30. Læs også om det delvist belgiske stumfilms-arrangementet samme aften andetsteds på hjemmesiden. KORT ARR: Den Belgiske Ambassade byder på reception i tidsrummet 20.30-21.30. Se også arrangementet på side XX.
‘The Sopranos’-skaberen David Chase spillefilmsdebuterede som instruktør i en alder af 67 år med denne kærlige selvbiografiske film om ungdommen i 1960’ernes New Jersey. Her er teenageren Douglas besat af bl.a. The Rolling Stones og The Twylight Zones og arbejder sig op i graderne i et lille band. Snart er han forsanger og i tilgift kvindebedårer. Men ikke alt kører på skinner. På hjemmefronten er det tungt. Douglas’ far forstår ham ikke, og moderen er en morgenkåbe-klædt nikkedukke, når farmand tager fat på sin ufiltrerede kritik af sønnikes livsstil. Man får varme kinder i scenerne med James Gandolfini i rollen som Douglas’ far: Endnu en følt nuanceret præstation, hvor karakteren læner sig en del op ad Gandolfinis glansrolle som Tony Soprano.
Man er ikke I tvivl om, at instruktør Thomas Lilti trækker på sine egne erfaringer som læge i denne ret alvorsfulde komedie. Titlen relaterer sig til den hippokratiske ed, der også danner grundlag for det danske lægeløfte. Filmen gengiver aspekter af det franske sygehusvæsen, som offentligheden ellers aldrig præsenteres: Både livet inden for indenfor hospitalsmurene og i hovederne på de ansatte. Filmen handler om den unge Benjamin, der starter på et hospital i Paris som læge, men som allerede har et fortrin, idet hans far arbejder på hospitalet. I kontrast til Benjamin står lægen Abdel, der har mange års erfaring som læge, men som grundet sin udenlandske herkomst kun får små opgaver. Da Benjamin laver en fatal fejl, der koster hjemløs fulderik livet, får de øverstbefalende hurtigt dækket over Benjamins fejl. Benjamin selv glider lidt for fornøjet med på løgnene. Man er ikke I tvivl om, at instruktør Thomas Lilti trækker på sine egne erfaringer som læge i denne ret alvorsfulde komedie. Unge Benjamin får arbejde på det Paris-hospital, hvor hans far arbejder. Samme sted får den erfarne lægen Abdel kun små opgaver grundet sin udenlandske herkomst. Magtbalancen mellem dem vakler dog, da Benjamin laver en fatal fejl, der koster hjemløs fulderik livet.
‘Markens liljer’ er en usædvanlig Oscar-vinder på flere niveauer: Den handler om en tidligere soldat og nu omrejsende handyman, Homer Smith (Sidney Poitier), der ad tilfældets stier havner blandt en gruppe tyske, østrigske og ungarske nonner i Arizona. Nonnerne drømmer om at grundlægge et kloster, og deres leder (Lilia Skala) er overbevist om, at Homer er Guds udsending. Og så hjælper det ikke meget, at Homer protesterer: Han har bare at gøre deres drøm til virkelighed. Poitier vandt årets Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle – som den første sorte skuespiller nogensinde.
John Singleton blev med sine 24 år den yngste Oscar-nominerede instruktør nogensinde, men vigtigere: Hans debutfilm ’Boyz N the Hood’ indvarslede en ny tid for sorte amerikanske filmmagere og for Hollywoods skildring af sort amerikansk kultur. Handlingen foregår i South Central Los Angeles, en bydel præget af vold, kriminalitet, bandekrig og politiovervågning. Her forsøger den unge Tre at holde sig fri af den evigt truende voldsspiral. Men det er ikke let, når ens venner bliver skudt, og der er krav om hævn. En moderne klassiker i skarpe, selvsikre 90’er-farver – og en film, hvis indflydelse stadig gør sig gældende.
To af Afrikas nutidige ansigter stilles mod hinanden i ‘Eye of the Storm’. En kvindelig forsvarsadvokat, der er meget mandhaftig både i fremtoning og handling, er beskikket til at forsvare en ‘terroristkriger’ og tidligere barnesoldat anklaget for krigsforbrydelser. Han hedder såmænd Hitler Mussolini – ikke det letteste afsæt for et samarbejde med den idealistiske advokat. Filmen blotlægger et korrupt regime, der ikke gør nær nok for at reintegrere tidligere børnesoldater i samfundet.
Cinemateket
Hvis du har appetit på mere efter din brunch i SULT, byder Cinemateket hver weekend på filmoplevelser for gæster i alle aldre.
Kl. 10:00+11:15 Børnebiffen præsenterer gode, sjove og tankevækkende film til de yngste filmelskere.
Kl. 12:30 Stærke og humoristiske fortællinger for det voksne publikum.
Kl. 12:30+ca. 14:30 Film med noget på hjerte for både små og store skolebørn. Forældre er også velkomne!
Læs om de aktuelle film.
Cinematekets Butik har et kvalitativt udvalg af den nationale og internationale filmskat med særlig vægt på dokumentarer, børnefilm og filmklassikere. Butikken fører et eksklusivt udvalg af de vigtigste danske filmbøger og biografier samt håndplukkede internationale udgivelser. Hold øje med månedens medlemstilbud.
Det Danske Filminstitut / Danish Film Institute
EAN-nr: 5798000794085CVR-nr: 56858318
Gothersgade 551123 København K
Tlf. +45 3374 3400Fax +45 3374 3401E-mail:
Cinematekets billetsalgTLF. +45 3374 3412