Om Filmdatabasen

I Danmarks Filmdatabase kan du finde oplysninger om mere end 23.000 film, der er produceret og vist i Danmark:

  • samtlige danske spillefilm siden 1906
  • samtlige danske dokumentarfilm
  • samtlige korte fiktionsfilm/novellefilm
  • udenlandske film, der har haft premiere i danske biografer 
gummitarzan

Gummi Tarzan (Søren Kragh-Jacobsen, DK, 1981). Stillfotograf: John Johansen

Personopslagene bliver løbende udbygget med korte biografier og portrætfotos. Eksempelvis er 230 stumfilmskuespillere forsynet med biografiske oplysninger, og på 525 udvalgte skuespillere fra Morten Piils opslagsværk ”Danske filmskuespillere” (Gyldendal, 2003) er der uddrag af forfatterens tekster i Filmdatabasen.

Vi udstiller i videst muligt omfang vores samlinger af plakater, stills, portrætbilleder, filmprogrammer m.m. i Filmdatabasen og tilføjer løbende illustrationer til opslagene.
F.eks. kan man se programmer og stillbilleder til størstedelen af de danske stumfilm, farvefotos til danske spillefilm fra ca. 1956 og frem, portrætbilleder på skuespillere og -instruktører og plakater fra hovedparten af de danske film. 

Søgning

Stamdata på en film vil typisk være:

Titel, instruktørnavn, produktionsland, udsendelsesår, længde (i minutter eller meter), filmkategori (spillefilm, kort fiktion, dokumentarfilm m.m.), farve/sort-hvid, tone/stum. Eksempel:

All inclusive (Hella Joof, DK, 2014)
86 min. DK/spillefilm, Tone, Farve

Herudover finder man oplysninger om produktionsselskab, distributionsselskab, premieredato og –biografer, tekniske credits (manusforfatter, fotograf, p-design, komponist m.m.) samt medvirkende og deres rollenavne. Der vil endvidere være synopser og kommentarer på en lang række titler.

På udenlandske film medtages kun hovedcredits og tre hovedrolleskuespillere. Hvis der er danske filmarbejdere eller medvirkende involveret, vil det fremgå. Vi henviser til IMDB.com og relevante nationale filmografier (f.eks. filmportal.de, svenskfilmdatabas.se, bfi.org.uk).  

Kilder

Oplysningerne i Filmdatabasen er så vidt muligt baseret på primærkilderne, dvs. selve filmene og rulleteksterne. Herudover supplerer vi med data og oplysninger fra pligtafleveringsmaterialer, pressematerialet, avisudklip, dokumentationsmateriale fra Bibliotekets samlinger, div. opslagsværker (bl.a. Bjørn Rasmussens ”Filmens Hvem-Hvad-Hvor”, bd. 1, Fabjančič og Nørresteds ”Statens kortfilm – register over danske statslige kortfilm indtil 1980”) samt kortkartoteker og premiereprotokoller fra Filminstituttets Bibliotek.

Redaktion

Det Danske Filminstitut/Arkiver & Digitalisering er ansvarlige for indholdet i Filmdatabasen. Vi henvender os til alle filminteresserede, der søger pålidelige informationer om danske film.

Vi besvarer gerne spørgsmål og hører meget gerne, hvis du falder over fejl eller mangler i databasen, skriv til

Redaktionelle medarbejdere:
Lisbeth Richter Larsen, redaktør og projektleder / Arkiver & Digitalisering 
Christian Hansen, forskningsbibliotekar / Cinemateket 

Alle henvendelser vedr. billeder og plakater skal stiles til:

Fakta

Filmografien indeholder

23.000 Filmtitler, heraf 
2.200 DK/Spillefilm 
2.700 DK/Kort fiktion 
4.100 DK/Dokumentarfilm 
9.700 Udenlandske spillefilm 
119.000 Personer 

Man kan søge efter

Filmtitel
Personnavn
Rolle
Land
Premiereår
Selskaber
Emneord

Siden opdateret 19.9.2012


For udviklere

ÅBNE DATA. Det Danske Filminstitut stiller en webservice til rådighed, hvor udviklere frit kan anvende data fra Filmdatabasen.

Læs mere om åben dataadgang til Filmdatabasen.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412