Aktiviteter i Cinemateket

Cinemateket er et levende hus, der - udover biografen - rummer masser af aktiviteter for både børn og voksne. Kom ind og tilbring nogle timer i filmens verden.

_MG_1966 - Kopi

Lav din egen film i FILM-Y-bilen (6 år+)

Filmhold på 3-6 børn kan prøve kræfter som både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller, fotograf, klipper og lyddesigner i vores bil-kulisse i kælderen (i følgeskab med en voksen). 
Studiet er åbent: Lørdag og søndag klokken 10-17 og koster 25 kr. per deltager.

Lav din egen animationsfilm (6 år+)

Prøv vores animations-stationer og lav din egen stop-motionfilm. Med baggrunde og figurer laver du billedsiden – og når du har klippet den, kan du både sætte musik og lydeffekter på. Gem den og vis den til din familie og venner, når du er hjemme igen. 
Stationerne er åbne: Tirsdag til fredag klokken 16-22. Lørdag og søndag klokken 10-17. Pris pr. figurark 5 kr.

Lav din egen plakat (5 år+)

Prøv vores plakatmaskine. Sæt dig selv ind i et billede og print ud som plakat, eller læg den på Facebook.
Plakatmaskinen er tilgængelig: Alle dage fra klokken 10-22 undtagen mandag. Print af en plakat 25 kr.

Film et dyr (5 år+)

Optag din egen lille film. Med baggrunde, figurer og din egen stemme laver du et lille dukketeaterstykke som din mor eller far filmer med deres smartphone eller iPad. 
Dyr og baggrunde kan lånes gratis i serviceskranken: Alle dage fra klokken 10-17 undtagen mandag.

Spil et filmspil (For større børn og voksne)

Vi udlåner brætspil til store børn og voksne: ”Det bedste fra TV og Film”, der er spillet om de film og tv-serier, vi alle kender og elsker, og ”Master of Movies”, der handler om filmviden på alle måder. I spillet kæmper man om at blive Master of Movies. 
Brætspil kan lånes gratis i serviceskranken: Alle dage fra klokken 10-22 undtagen mandag.

Kontakt

Cinemateket

Gothersgade 55
1123 København K

Telefon: +45 3374 3412

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412