LO
For alternative betydninger, se LO (flertydig). (Se også artikler, som begynder med LO)
LO – eller Landsorganisationen i Danmark – er en faglig hovedorganisation for 17 danske fagforbund. LO varetager især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver. LO's modpart på arbejdsgiversiden er Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Indholdsfortegnelse
LO – opbygning og struktur[redigér | redigér wikikode]
LO tager sig af fagbevægelsens overordnede opgaver på tværs af faglige områder. LO er det forum, hvor medlemsforbundene koordinerer indsatser og holdninger, når det er hensigtsmæssigt.
LO er faglig hovedorganisation for 17 medlemsforbund, der hver især har mellem 393 og 297.703 medlemmer (ultimo 2014). I alt er 1.049.684 lønmodtagere således organiseret i et forbund under LO-paraplyen.[1]
De 17 fagforbund, der er medlem af LO er:[1]
| Fagforbund | Medlemstal | Arbejdsmarkedstilknyttede |
|---|---|---|
| 31-12-14 | Andel af samlet medlemstal (pct.) | |
| Dansk Artist Forbund (DAF) | 1.283 | 87,5 % |
| Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark | 8.966 | 87,7 % |
| Dansk EL-Forbund | 27.842 | 80,6 % |
| Fagligt Fælles Forbund (3F) | 297.703 | 82,2 % |
| FOA - Fag og Arbejde | 189.056 | 86,3 % |
| Sydfyns Elforsyning | 24.159 | 78,6 % |
| Frie Funktionærer | 3.483 | 90,9 % |
| HK/Danmark | 265.763 | 72,8 % |
| Hærens Konstabel- og Korporalforening | 4.064 | 100 % |
| Hondbóltssamband Føroya | 393 | 94,9 % |
| Dansk Jernbaneforbund (DJF) | 9.133 | 54,4 % |
| Malerforbundet i Danmark | 10.316 | 73,8 % |
| Dansk Metal | 110.065 | 73,7 % |
| Fødevareforbundet NNF | 31.418 | 60,2 % |
| Socialpædagogernes Landsforbund (SL) | 38.995 | 94,0 % |
| SPF-Danmark | 1.522 | 58,6 % |
| Teknisk Landsforbund (TL) | 25.523 | 92,6 % |
| I alt | 1.049.684 | 80,4 % |
Karteller inden for LO[redigér | redigér wikikode]
- CO-industri
- Bygge- Anlægs- og Trækartellet
- Grafisk Industri- & Medie Kartel
- Handelskartellet i Danmark
- Offentligt Ansattes Organisationer
Ledelse[redigér | redigér wikikode]
LO's øverste myndighed er kongressen, der indkaldes hver 4. år (seneste gang i 2015[2]). Kongressen vælger bl.a. formand og næstformænd.
Siden LO's kongres i 2015 har formanden heddet Lizette Risgaard og førstenæstformanden Arne Grevsen.
Indtil midten af 1990'erne udpegede Socialdemokratiet to medlemmmer til LO's forretningsudvalg, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selv om det tætte organisatoriske bånd ikke længere er der, arbejder LO og Socialdemokratiet fortsat nært sammen.
LO's opgaver[redigér | redigér wikikode]
LO er forbundenes fælles stemme i forhold til Folketinget, Regeringen og EU. LO deltager i trepartsforhandlinger om lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og afgiver høringssvar til lovgivning på hele velfærdsområdet.
LO indgår og reviderer hovedaftaler med arbejdsgiverorganisationerne og koordinerer overenskomstforhandlinger og -konflikter i visse situationer.
LO repræsenterer medlemsforbundene i de internationale arbejdstagerorganisationer som den Nordiske Faglige Sammenslutning (NFS), den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) og International Faglig Sammenslutning (IFS). LO har et kontor i Bruxelles, der påvirker lovgivningsprocessen i EU. LO deltager i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO, der fastlægger rammerne for, hvordan samhandelen mellem landene foregår og repræsenterer lønmodtagerne i FN-organet ILO, der er den Internationale arbejdsorganisation.
LO's juridiske afdeling fører medlemsforbundenes sager i arbejdsretten og LO giver de enkelte forbund juridisk bistand på konkrete områder, når forbundene ønsker det.
Det danske arbejdsmarked[redigér | redigér wikikode]
Grundstenen i LO's virke er den såkaldte 'danske model'. Det danske arbejdsmarkedssystem bygger på selvstyre – i modsætning til lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold.
Ideen om, at arbejdsmarkedets parter drøfter og aftaler væsentlige spørgsmål, blev grundlagt med Septemberforliget i 1899, der senere blev til Hovedaftalen – arbejdsmarkedets grundlov. Det danske arbejdsmarked er derfor karakteriseret ved, at der ikke lovgives på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler reglerne, ikke Folketinget eller regeringen.
LO's formænd[redigér | redigér wikikode]
- Maler Jens Jensen (1898-1903)
- Snedker Christian Martin Olsen (1903-1909)
- Skomager Carl F. Madsen (1909-1929)
- Cigarmager Vilhelm Nygaard (1929-1936)
- Cigarmager Christian Jensen (1937-1938)
- Billedskærer Knud V. Jensen (1939-1939)
- Arbejdsmand Laurits Hansen (1939-1942)
- Lagerarbejder Eiler Jensen (1943-1967)
- Former Thomas Nielsen (1967-1982)
- Blikkenslager Knud Christensen (1982-1987)
- Specialarbejder Finn Thorgrimson (1987-1996)
- Blikkenslager Hans Jensen (1996-2007)
- Fiskeriarbejder Harald Børsting (2007-2015)
- Kontorassistent Lizette Risgaard (2015-)
Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]
- ↑ 1,0 1,1 Medlemstal pr. 31. december 2014. LO. Hentet 2012-08-16.
- ↑ Kongres 2015
